Debas-Comin

Debas-Comin i Chouilly er et lille familieforetagende, der tidligere kun leverede druer til de store Champagne-huse (bl.a. Moët & Chandon). Huset drives nu af Thierry Debas, som de sidste godt 20 år har lavet Champagne under eget navn - udover også at levere druer til andre producenter. Vi synes, at han laver fremragende champagne.

Det er alt sammen Blancs de Blancs champagner - dvs. lavet på hvide Chardonnay druer. Der benyttes udelukkende druer fra Grand Cru marker omkring Chouilly - lige udenfor Epernay.

Thierry Debas laver kun 10.000 flasker champagne om året, hvilket er meget lidt. Men kvaliteten fejler ikke noget. Man kan ikke læse om ham i Champagne-bøgerne, men vi har efterhånden smagt os igennem mange champagner i området dernede, og der er ingen tvivl om, at Thierry kan hamle op med sine dygtige kolleger - både de andre små growers og de store kendte mærker.

Besøg producentens hjemmeside HER

Vine fra denne producent